Soroptimist International Danmark

Soroptimist International er proaktive kvinder, som arbejder sammen på lokalt, nationalt og internationalt plan for at uddanne og styrke kvinder og piger med det formål at forbedre deres liv.

Vi har arbejdet med kvindespørgsmål både i og udenfor vores lokalsamfund siden Soroptimist International blev grundlagt i 1921. I dag er vi et stærkt internationalt netværk af omkring 70.000 kvinder, heraf 1250 i Danmark. Vi er magtfulde og effektive fortalere for kvinders og pigers rettigheder og. har bla. repræsentanter siddende i 7 FN kontorer, hvor de hver dag arbejder for vores formål.

Vores engagement i menneskerettigheder er centralt for alt, hvad vi gør. Vi ser det i vores projekter, herunder vores arbejde med at udrydde vold mod kvinder. Og i vores vigtigste strategiske mål – hvoraf det ene er at sikre uddannelse til kvinder og piger.

Vi fortsætter vores støtte, når katastroferne er forsvundet fra forsiderne. Vi når ud til soroptimister i de berørte regioner, indsamler reel og aktuel information om de lokale forhold, og samarbejder for at lægge en fælles strategi, der giver bæredygtige, langtidsholdbare løsninger.

Vores styrke ligger i vores unikke verdensomspændende netværk af fagligt og socialt forskelligartede kvinder, som giver os mulighed for et stærkt og ligeværdigt samarbejde på tværs af landegrænser.

Bliv medlem   Kontakt en lokal klub

Bliv medlem af en klub

Et stærkt netværk af aktive kvinder, der fremmer kvinders vilkår over hele verden

Læs mere om medlemsskab her
Læs vores informationsbrochure her:

Bliv medlem - medlemsbrochure

Markeringen af 75-års dagen for Verdenserklæringen for Menneskerettigheder

Soroptimist International var i december af FN-Forbundet inviteret til Christianborg for at repræsentere Soroptimist International Danmark i markeringen af 75-års dagen for Verdenserklæringen for Menneskerettigheder. Flere medlemsorganisationer var indbudt og alle fik 4 minutter hver til at præsentere deres take på menneskerettighederne. Har man lyst, kan man læse SIDK’s indlæg og opfordring til politikerne på s.13-14 i FN-Forbundets opfølgningshæfte.

Link HER

På FN-Forbundets FB-side kan hvor alle video-præsentationer fra dagen ses (SIDK’s indlæg ligger på videoen fra ca. 1.33.40 til 1.38.30).

Lands - og Repræsentantskabsmøde 12.-13. oktober, 2024

Lands – og repræsentantskabsmødet på Sinatur Storebælt, Hotel og Konference i Nyborg nærmer sig.

Som sædvanlig har du her en unik mulighed for at møde Soroptimister fra hele landet, få nye ideer og indsigter og rejse hjem med fornyet energi og inspiration til det daglige arbejde.

Vi glæder os til at se dig. Læs alt om L&R i Soroptima nederst på siden eller under Medlemmer -direkte link: Klik HER

Inspirationsdag i FN-Byen

MtW udvalget og WFP inviterer igen til MtW Inspirationsdag i FN-Byen fredag d. 8. november.

For at give jer et bedre indblik i FN’s Fødevareprogram og forståelsen for vigtigheden af at støtte op omkring skolemadsprojektet i Burkina Faso, har vi i samarbejde med WFP endnu en gang den glæde at invitere alle jer medlemmer til inspirationsdag i FN-Byen i København fredag d. 8. november kl. 10-15:30.

Programmet vil igen byde på spændende aktuelle indlæg, der har til formål at inspirere jer og i år har vi bl.a. valgt at sætte fokus på partnerskaber som del af inspirationsdagens tema.

Find invitationen her: Invitation til Inspirationsdagen i FN-byen 8. november 2024

Deadline for tilmelding er d. 11. oktober.
Tilmelding via NemTilmeld: https://soroptimistvejle.nemtilmeld.dk/12/

Bedste Soroptimisthilsner, MtW udvalget.

Aktiviteter i årets løb

Den 25. november er FN´s Internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder. I flere år har Soroptimist International Danmark taget del i den 16-dages verdensomspændende kampagne, som sætter fokus på emnet frem til den 10. december, der er FN´s Menneskerettighedsdag. Mange soroptimistklubber i Danmark sætter også i år fokus på Stop Vold mod Kvinder alle FN’s 16 Orange Dage.

Mange bygninger, monumenter, broer, stadioner og statuer vil igen verden over blive oplyst i orange farver.

Soroptimister i Danmark og verden over ønsker at gøre opmærksom på, at mænd og kvinder i alle forhold må stå sammen om at konfrontere og bekæmpe vold. Vi må og skal respektere hinanden og vi skal sikre, at piger og kvinder kan opnå fuld retssikkerhed og kan føle sig trygge i familien og i samfundet.

Læs alt om Orange Dage 2024 og se, hvordan du kan være med: ORANGE DAGE 2024

Herunder et par billeder fra Orange Dage 2023.

MOVING THE WORLD TO END HUNGER præsenteret af SI til FN's HLPF i New York i juli

Projektet Moving The World to End Hunger er via Soroptimist International Europe blevet udtaget til at blive præsenteret af Soroptimist International til FN’s årlige High-Level Political Forum on Sustainable Development 2024 i New York i juli. Her har Soroptimist International mulighed for at præsentere, hvordan vi som organisation arbejder med de SDG’er, man har valgt at fokusere på det pågældende år og hvordan vi ville anbefale at man forbedrede indsatsen.
I år er det: 1, 2, 13, 16 og 17.

Soroptimist International’s rapport er færdig og ligger på SI’s hjemmeside. Her er link til den: HLPF Rapport

Det kan vi godt være stolte af!

De beder os om hjælp til at få delt rapporten på de sociale medier, vi er på:
LinkedIn, Facebook, Instagram, og X .

Læs selve Soroptimist Internationals statement til HLPF HER

Man kan læse mere om High-Level Political Forum her: https://hlpf.un.org/2024

Projektet Rent vand i landsbyen Kabekel i Gambia udvalgt til UN World Environment Day 2024

SI Silkelborgs projekt, (lavet i samarbejdet med 10 danske klubber samt SI Banjul) er blevet udvalgt af Soroptimist International Europe til at blive præsenteret af Soroptimist International til FN’s World Environment Day 5. juni. Her har Soroptimist International mulighed for at præsentere, hvordan vi som organisation arbejder med årets tema som er: “Land restoration, desertification and drought resilience”. Videointerviewet, som ses herover, er  lavet af SIE lavet med Ulla Krogh og Aase Kragh-Pedersen, blev på dagen, sammen med videoer fra de andre 4 føderationer, præsenteret på SI hjemmesiden og div. sociale medier bl.a. deres Youtube Kanal.

SIE Programme Team siger:  ”We would like to present your project PFR 22312 – Clean water for village in Kabekel in Gambia when showcasing best practice for the planning and implementation of environment focused projects.”

Tillykke til alle jer, der har arbejdet med vandprojektet i Kabekel i Gambia. 🥳

Man kan læse mere om World Environment Day 2024 her: http://https://www.unep.org/events/un-day/world-environment-day-2024

Link til SI’s sociale medier:
Youtube: http://www.youtube.com/@SoroptimistGlobal
Facebook: facebook.com/SoroptimistGlobal
Instagram: instagram.com/soroptimistglobal
X: twitter.com/SoroptiTweet

Årets Inspirationsdag i FN-Byen

Hent kortet her: Soroptimist Thank-you-4

Næste års inspirationsdag i FN-Byen bliver fredag d. 8. november. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Erklæring fra Netværket for Kvinder, Fred og Sikkerhed om Gaza

Israel-Palæstina konflikten er frygtelig. Hamas’ angreb og Israels regerings modsvar går ud over både kvinder, mænd og børn. I krigs og konfliktsituationer er kvinder imidlertid særligt udsatte og det gælder også i den nuværende situation. Der skal findes en langvarig løsning og FN’s Sikkerhedsråd resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed skal respekteres og følges.

Netværket for Kvinder, Fred og Sikkerhed, som koordineres af Kvinderådet, har formuleret denne udtalelse i relation til situationen i Gaza. Soroptimist International Danmark er medunderskriver af erklæringen. Læs den HER

Harmoniseringen af voldtægtsforbrydelsen baseret på manglende frit givet samtykke bør være en del af det nye EU-direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Soroptimist International of Europe opfordrer indtrængende alle lande til at sikre inklusion af voldtægt i EU-direktivet om vold mod kvinder og vold i hjemmet og dets hurtige vedtagelse.
På internationalt plan repræsenterer Soroptimist International 5 forbund med 65.000 medlemmer, der har arbejdet i mere end 100 år for at transformere kvinders og pigers liv. Hos Soroptimist International of Europe repræsenterer vi over 30.000 medlemmer. Vi opfordrer til, at voldtægt inddrages i den nye EU-politik. Der bør ikke være nogen kønsbaseret voldsbeskyttelsespakke, der ikke omhandler voldtægt eller nogen form for vold i henhold til Istanbul-konventionen.
Vi forventer, at Tyskland og Frankrig, som alle EU, forpligter sig til ét ligeværdigt og ikke-voldeligt samfund.

Læs hele erklæringen HER

Udtalelse fra Soroptimist International om Mahsa Amini

På baggrund af det iranske politis brutale overfald og drab på den unge iranske kvinde Mahsa Amini d. 16.09.22, har Soroptimist International d. 04.11.22 udsendt en udtalele:  “….Kvinders og pigers menneskerettigheder gennem de senere år er blevet undergravet og kvinders og pigers protester er blevet undertrykt, og sågar i nogle tilfælde brutalt bragt til total tavshed. Soroptimist International forlanger at den iranske regering og andre regeringer øjeblikkeligt stopper den statskontrollerede vold mod ubevæbnede og forsvarsløse kvinder og piger….”

Læs hele udtalelsen her

30 unge kvinder fra Norden og Baltikum har været samlet til vores årlige nordiske LEADERSHIP ACADEMY i Skurup i Sverige. Næste år er det i Tjøtta i Norge. Der er åbent for tilmelding. Læs mere her: SNLA

Her en kort snak med nogle af de danske deltagere.

Soroptimist International Kisumu i Kenya har et enestående mentorship program for unge piger.

Se videoen og hør, hvordan det ændrer pigernes liv og fremtidsmuligheder. 

Mentorshipprogrammet er for en stor dels vedkommende sponsoreret af SI Århus.

Se videoen HER

                               

 

TEENAGEMØDRE I RUMÆNIEN – sådan gør Soroptimister en forskel i Rumænien: 

Uddrag af den nyeste rapport fra vores Soroptimist Søstre i SI Slatina i Rumænien:

Gennem dette projekt hjælper vores klub mindreårige piger, der er blevet -eller er ved at blive- mødre såvel som deres babyer. Det gør vi primært ved at hjælpe med specifikke produkter til babyer, men også til mødrene. Behovet er der, fordi de ofte bliver udstødt af deres familier. Ydelsen af ​​finansiel støtte til produkter er betinget af, at pigerne fortsætter deres skolegang. Pengene modtages i vores klub fra Soroptimist International Union Denmark. Vi hjælper også de respektive studerende piger ved at yde psykologisk rådgivning på de skoler, hvor de studerer og fortsætter deres studier.

Implicit tjekker vi situationen i deres familier. Dette er enten deres egen familie eller de såkaldte “nye familier”, hvor pigerne bor sammen med deres samlevende og/eller deres partneres familier. Dette gør vi gennem de skolevejledere, vi samarbejde med. En anden vigtig komponent i den psykologiske rådgivning af disse piger handler om at overbevise pigerne om ikke at opgive og forlade deres børn, idet vi er overbeviste om, at dette er det bedste for både barnet og pigen.

Vi oplever, at vores projekt har tiltrukket skolemyndighedernes opmærksomhed i positiv forstand, og det har haft den effekt, at seksualundervisningen i skolerne er intensiveret, for at forhindre alt for tidlig graviditet.

Selvom der ikke er nogen lovgivningsramme i vores land for seksualundervisning, blev vi informeret om, at de psykologiske rådgivere og lederne af elevernes klasser begynder at arbejde med dette emne – dog begrænset af de realiteter, de står over for i skolen. I Rumænien giver offentligheden skolerne skylden for, at der er unge gravide elever, idet skolen betragtes som ansvarlig, selvom det er kendt, at problemet er meget mere komplekst, og familien har en grundlæggende rolle i undervisningen af ​​børn. Det er en ond cirkel, fordi i de fleste familier i vores land, er emnet seksualitet et tabu!

Arbejdet med teenagemødrene har skabt opmærksomhed, og Soroptimisterne i SI Slatina er blevet interviewet til lokalt TV.

Se videoen HER (Rumænsk med engelske undertekster)

Projektet er sponsoreret af den danske union. Læs meget mere om unions-projektet HER

Billeder fra SI Brasov:

Klubmøder

KLUBMØDE TEMA LIGESTILLING MELLEM KØNNENE

SI Horsens
20/11 klokken 18:30 til 22:00 - (2024)
Det er fortsat nødvendigt at arbejde for ligestilling mellem kønnene - Tema kvindelig værnepligt

Åbent arrangement

SI Mariager Fjord
21/11 klokken 19:00 til 21:30 - (2024)
Klubben arrangerer en foredragsaften med et aktuelt emne. Nærmere oplysning følger.

Jule-klubmøde

SI Kerteminde
26/11 klokken 18:00 til 22:00 - (2024)
Sted: ”Byrådssalen” 1. sal, i Stc. Laurentii, Kerteminde. Gæster: Velkomne Ansvarlige: Vivi, Lene og Jane

Se alle klubmøder

Kalender

Vi indsamler “dåseringe” til benproteser i Thailand

SI Hillerød
01/01 klokken 00:00 til 31/12 klokken 00:00 - (2023)
SI Hillerød indsamler dåselukkeringe fra sodavands- og øldåser for at skaffe arm- og benproteser til fattige i Thailand.

Indsamling af briller

01/01 klokken 00:00 til 31/12 klokken 00:00 - (2024)
Vi indsamler alle slags briller/solbriller, som renses og tjekkes i Danmark, inden de sendes til en øjenklinik i Afrika.

Vi indsamler brugte briller

SI Hillerød
01/01 klokken 00:00 til 31/12 klokken 00:00 - (2024)
SI Hillerød indsamler BRUGBARE briller, d.v.s. med stænger og glas, der ikke er ridsede. De videregives til "Syn for sagen", der flere gange om året med frivillige optikere og sygeplejersker arrangerer "pop up" -klinikker i forskellige udviklingslande, hvor de tester syn og og udleverer briller til mange svagtseende, der derved får nye muligheder, som feks.at kunne gå i skole og lære at læse.

Se alle klubaktiviteter

Det sker: Union og internationalt

Se alle

Soroptimist International Europe

The Link er bladet, der udgives af Soroptimist International Europe.

Følg os

Ønsker du at få publiceret noget på vores Facebook side? Kontakt Facebook redaktionen

Vores 5 fokusområder

Undervisning
Undervisning
Styrkelse og opbygning af kvinders erhvervsmuligheder
Styrkelse og opbygning af kvinders erhvervsmuligheder
Vold mod kvinder
Vold mod kvinder
Sundhed og fødevaresikkerhed
Sundhed og fødevaresikkerhed
Bæredygtighed
Bæredygtighed