Soroptimist International Danmark
Soroptimist International er proaktive kvinder, som arbejder sammen på lokalt, nationalt og internationalt plan for at uddanne og styrke kvinder og piger med det formål at forbedre deres liv.
Vi har arbejdet med kvindespørgsmål både i og udenfor vores lokalsamfund siden Soroptimist International blev grundlagt i 1921. I dag er vi et stærkt internationalt netværk af omkring 66.000 kvinder, heraf 1200 i Danmark fordelt på 49 klubber. Vi er magtfulde og effektive fortalere for kvinders og pigers rettigheder og. har bla. repræsentanter siddende i 7 FN kontorer, hvor de hver dag arbejder for vores formål.
Vores engagement i menneskerettigheder er centralt for alt, hvad vi gør. Vi ser det i vores projekter, herunder vores arbejde med at udrydde vold mod kvinder. Og i vores vigtigste strategiske mål – hvoraf det ene er at sikre uddannelse til kvinder og piger.
Vi fortsætter vores støtte, når katastroferne er forsvundet fra forsiderne. Vi når ud til soroptimister i de berørte regioner, indsamler reel og aktuel information om de lokale forhold, og samarbejder for at lægge en fælles strategi, der giver bæredygtige, langtidsholdbare løsninger.
Vores styrke ligger i vores unikke verdensomspændende netværk af fagligt og socialt forskelligartede kvinder, som giver os mulighed for et stærkt og ligeværdigt samarbejde på tværs af landegrænser.
Bliv medlem Kontakt en lokal klub
Bliv medlem af en klub
Et stærkt netværk af aktive kvinder, der fremmer kvinders vilkår over hele verden
Læs mere om medlemsskab her
Læs vores informationsbrochure her:
SNLA 2026

Soroptimist Nordic Leadership Academy 2026:
Akademiet finder i 2026 sted i Århus og arrangeres af den danske projektgruppe.
Hvornår?: Uge 26: fra søndag d. 21.juni – aften – fredag d. 26.juni – middag
Ansøgningsfristen er 12. marts 2026
Flyer og ansøgningsskema findes her.
e-book: SNLA 2026 FOLDER
pdf: SNLA_2026
SNLA tilbyder unge kvinder bosiddende i Norden i alderen 24-30 år et kursus i ledelse og personlig udvikling.
Akademiet, der foregår på engelsk, bliver gentaget med 25 deltagere hvert år i et af de fem nordiske lande, og hver af de nordiske unioner kan indstille 5 deltagere.
Såvel rejse, ophold som al undervisning betales af Soroptimist International. Der betales dog et tilmeldingsgebyr på 100 Euro for de kandidater, der godkendes til deltagelse i akademiet.
Tilbuddet gælder unge kvinder, der:
Er mellem 24 og 30 år
Er bosiddende i et nordisk land
Er interesseret i ledelse
Ønsker at bidrage til ligestillingen i samfundet
Kan følge undervisningen og kommunikere på engelsk på et passende niveau.
Temaer: At sætte sig mål, Karriereudvikling, Emotionel Intelligens, Interkulturel kommunikation, Præsentationsteknik, Feedback culture, Debat, Økonomi, Mental Træning, Kvinders Rettigheder, Mentoring, Coaching Sessions samt information om Soroptimist International.
Undervisere er velkvalificerede og fagligt kompetente kvinder, der arbejder professionelt med ledelse, coaching og kommunikation. De rekrutteres fortrinsvis blandt nordiske soroptimister, der stiller sig til rådighed uden honorar.
Kommende Unionsprojekt

‘Vær med til at styrke afghanske kvinders videregående uddannelse og advocacy herom`
I 2024 besluttede FU at støtte særligt unge afghanske kvinders videregåend uddannelse. I og med de nægtes adgang til undervisning efter 6. klasse i Afghanistan, faldt valget på Lone Dybkjær Scholarship’s Asian University for Women som ligger i Bangladesh.
Der er i år nedsat en arbejdsgruppe som har etableret samarbejdsaftale med fonden og universitetet og i fællesskab med disse har udvalgt den dedikerede afghanske datalogi-studerende Malika som donations-modtager. Fokus er på at samle midler til Malikas næste to skoleår, udbrede kendskab til initiativet samt etablering som Unionsprojekt.
Støt gerne projektet – som klub eller som privatperson.
Projektet har egen konto i SI Danmarks donationsregnskab: Reg. 2600 og konto: 8895 875 369, eller brug MobilPay #17623 og skriv LDS.
Bidrag modtaget senest den 30. november 2025 vil støtte skoleår 2026 – TAK for jeres bidrag.
Hvis du også anfører dit cprnr modtager du skattefradrag ved Unionens indrapportering.
Du er også meget velkommen i arbejdsgruppen (Annette Huss og Irma Nezirevic-SI Vejle//Line Loklindt-SI Bogense-Nordfyn//Christine Raun og Barbro Persson-FU) Særligt efterspørges et medlem med interesse for rapporteringer i forbindelse med søgning af fondsmidler o.lign.
Læs mere i denne folder LINK – og kontakt arbejdsgruppen hvis I ønsker at høre mere om projektet – evt til et klubmøde.
Aktiviteter i årets løb
Erklæring fra Netværket for Kvinder, Fred og Sikkerhed om Gaza

Israel-Palæstina konflikten er frygtelig. Hamas’ angreb og Israels regerings modsvar går ud over både kvinder, mænd og børn. I krigs og konfliktsituationer er kvinder imidlertid særligt udsatte og det gælder også i den nuværende situation. Der skal findes en langvarig løsning og FN’s Sikkerhedsråd resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed skal respekteres og følges.
Netværket for Kvinder, Fred og Sikkerhed, som koordineres af Kvinderådet, har formuleret denne udtalelse i relation til situationen i Gaza. Soroptimist International Danmark er medunderskriver af erklæringen. Læs den HER
Soroptimist International Kisumu i Kenya har et enestående mentorship program for unge piger.
Se videoen og hør, hvordan det ændrer pigernes liv og fremtidsmuligheder.
Mentorshipprogrammet er for en stor dels vedkommende sponsoreret af SI Århus.
Se videoen HER

TEENAGEMØDRE I RUMÆNIEN – sådan gør Soroptimister en forskel i Rumænien:
Uddrag af den nyeste rapport fra vores Soroptimist Søstre i SI Slatina i Rumænien:
Gennem dette projekt hjælper vores klub mindreårige piger, der er blevet -eller er ved at blive- mødre såvel som deres babyer. Det gør vi primært ved at hjælpe med specifikke produkter til babyer, men også til mødrene. Behovet er der, fordi de ofte bliver udstødt af deres familier. Ydelsen af finansiel støtte til produkter er betinget af, at pigerne fortsætter deres skolegang. Pengene modtages i vores klub fra Soroptimist International Union Denmark. Vi hjælper også de respektive studerende piger ved at yde psykologisk rådgivning på de skoler, hvor de studerer og fortsætter deres studier.
Arbejdet med teenagemødrene har skabt opmærksomhed, og Soroptimisterne i SI Slatina er blevet interviewet til lokalt TV.
Se videoen HER (Rumænsk med engelske undertekster)
Projektet er sponsoreret af den danske union. Læs meget mere om unions-projektet HER
Billeder fra SI Brasov:































